Fundablokke | Oversigt og priser på fundablokke

På denne side kan du finde priser på fundablokke, ligsom der er en række gratis værktøjer, så du kan beregne, hvor mange fundablokke, du skal bruge i dit byggeri. På siden har vi fundablokke fra disse forhandlere

Mulighed for mængderabat og billig fragt, men leverer kun til Fyn & Jylland..
Se fundablokke fra 10-4 klik og byg her

FC Beton har et stort udvalg af beton og belægningssten Levering til hele Danmark.
Se fundablokke fra FC-beton her

Hvor mange skal du bruge?   Er du i tvivl, så prøv mængdeberegneren længere nede på siden ⇩.

Resultat af din beregning på 1 fundablok

Fundablok ( B x H x L )
Centimeter
Vægt
Kilogram
Beton, forbrug
Liter
Paller
Styk

15 x 20 x 50 (cm)
17 kg
17kg pr. stk
7,0L
7L pr. stk
72 stk
per palle.
 ~ kr. 10,51  - ved FC Beton
eksklusiv fragt og paller (kan returneres) - Læs mere her
 ~ kr. 10,00  - ved 10-4 klik og byg
eksklusiv fragt (kun Jylland & Fyn) - mulighed for mængderabat (ikke medregnet) - Læs mere her

19 x 20 x 50 (cm)
18 kg
18kg pr. stk
10,5L
10.5L pr. stk
60 stk
per palle.
 ~ kr. 12,18  - ved FC Beton
eksklusiv fragt og paller (kan returneres) - Læs mere her
 ~ kr. 11,00  - ved 10-4 klik og byg
eksklusiv fragt (kun Jylland & Fyn) - mulighed for mængderabat (ikke medregnet) - Læs mere her

23 x 20 x 50 (cm)
19 kg
19.1kg pr. stk
14,5L
14.5L pr. stk
48 stk
per palle.
 ~ kr. 13,84  - ved FC Beton
eksklusiv fragt og paller (kan returneres) - Læs mere her
 ~ kr. 12,00  - ved 10-4 klik og byg
eksklusiv fragt (kun Jylland & Fyn) - mulighed for mængderabat (ikke medregnet) - Læs mere her

29 x 20 x 50 (cm)
20 kg
20.4kg pr. stk
21,0L
21L pr. stk
36 el. 44 stk
per palle.
 ~ kr. 16,08  - ved FC Beton
eksklusiv fragt og paller (kan returneres) - Læs mere her
 ~ kr. 13,00  - ved 10-4 klik og byg
eksklusiv fragt (kun Jylland & Fyn) - mulighed for mængderabat (ikke medregnet) - Læs mere her

33 x 20 x 50 (cm)
21 kg
21kg pr. stk
24,5L
24.5L pr. stk
36 el. 44 stk
per palle.
 ~ kr. 16,51  - ved FC Beton
eksklusiv fragt og paller (kan returneres) - Læs mere her
 ~ kr. 14,50  - ved 10-4 klik og byg
eksklusiv fragt (kun Jylland & Fyn) - mulighed for mængderabat (ikke medregnet) - Læs mere her

39 x 20 x 50 (cm)
23 kg
23kg pr. stk
29,5L
29.5L pr. stk
36 el. 44 stk
per palle.
 ~ kr. 24,33  - ved FC Beton
eksklusiv fragt og paller (kan returneres) - Læs mere her
 ~ kr. 21,00  - ved 10-4 klik og byg
eksklusiv fragt (kun Jylland & Fyn) - mulighed for mængderabat (ikke medregnet) - Læs mere her

Priser og information er opdateret i marts 2018, og kan have ændret sig i mellemtiden. En række forhandlere opkræver betale for paller, ligesom priserne som udgangspunkt er eksklusiv fragtomkostninger. Du bør altid kontrollere din ordre, inden du bestiller. Fundablok.dk modtager en lille provision ved en række forhandlere, for de kunder der komme fra vores side.


Beregn hvor mange der skal bruges til et nyt randfundament

Indtast herunder længde, bredde og antal i højden (200mm) for det randfundament, du vil beregne. Systemet beregner herefter hvor mange fundablokke, der forventligt skal bruges til at lave konstruktionen.

Længde:
mm
Bredde:
mm
Højde:
 

Køb fundablokke online

Fundablokke er et alsidigt produkt med mange anvendelsesmuligheder i et byggeri. De kan bruges til at etablere et randfundament eller opbygge solide vægkonstruktioner. Fundablokke er støbt som et dobbelt-H vertikalt placeret i forhold til hinanden. Det giver blokken dens karakteristiske form med hul i midten og ben i toppen og bunden. Fordelen er, at der er stor styrke, mens den er relativt let og kan håndteres uden brug af løftemaskiner.

Fundablokkens styrke og robusthed gør den oplagt til brug for opbygning af støttemurværk, kældertrapper, sokler og vægge. Når du har opbygget den ønskede konstruktion, kan du ilægge armeringsjern og herefter fylde flydende beton i hulrummene. Det skulle gerne resultere i en særdeles stærk betonkonstruktion!

Til andet end byggeri

Fundablokke anvendes ikke blot til byggeri, men bruges også af ivrige DIY-folk (Do It Yourself) til at opbygge bl.a. skoreoler, reoler og TV-borde. Anvendelsesmulighederne er mange og har du et projekt, som kræver et solidt fundament, kan fundablokke sagtens være løsningen. Hvis du konstruerer noget til hjemmet, så sørg for, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og ikke kan vælte. Særligt hvis du har små børn. En fundablok kan sagtens brække både tæer og ankel, hvis den vælter ned over en fod!

Priser på fundablokke

Priserne på fundablokke svinger efter sæson, ønsket antal, type og størrelse. Du kan undersøge priserne i de lokale byggemarkeder, ligesom du kan søge priser online. Som med så mange andre byggematerialer er prisen én ting, men du skal også forholde dig til leveringsomkostningerne. Når du skal finde den bedste pris på fundablokke, så husk altid at inddrage prisen på levering i det samlede regnestykke, da den typisk udgør en ikke uvæsentligt del af det samlede regnestykke. Du kan også kigge i tilbudskataloger fra dine lokale byggemarkeder, som har fundablokke på tilbud fra tid til anden. Særligt om foråret hvor mange starter nye byggeprojekter op, kan du være heldig at finde gode tilbud.

Levering af fundablokke - kan man få gratis levering af fundablokke?

Fundablokke er relativt billige at købe. Alt efter størrelse og type kan de erhverves for cirka 10 kroner stykket. Til gengæld er de tunge og dermed meget dyre at transportere rundt, og fragtomkostninger udgør derfor ikke en uvæsentligt del af den samlede omkostning.

Hent dem selv i det lokale byggemarked

Det er naturligvis oplagt selv at hente og transportere fundablokke fra det lokale byggemarked. Hvis dit byggeprojekt kun kræver få blokke, kan det godt give god mening. Ulempen er, at du skal håndtere det hele i hånden. En normal fundablok vejer omkring 17 kilogram, og det kan godt mærkes i kroppen, når disse skal flyttes fra byggemarked og ud på traileren og fra traileren og ind til byggepladsen.

Det næste problem ved selv at transportere er de lovmæssige begrænsninger for trailer og vogntog. De fleste almindelige mennesker har en lille trailer med en totalvægt på under 500 kg, da disse er fritaget for vægtafgift. De vil typiske kunne laste mellem 350 - 400 kg. Det vil med andre ord sige, at du kan have cirka 22 fundablokke med per læs. Skal du bruge 100 fundablokke, skal du altså køre 5 gange frem og tilbage. Det tager tid, og der er også en omkostning til slitage og benzin. En god øvelse er at værdisætte ens eget tidsforbrug. Værdisætter du din tid til 100 kroner i timen, og det tager en time at læsse, købe, transportere og aflæsse 22 fundablokke, så vil det tage 5 - 6 timer at få dem bragt hjem. Det er med andre ord lig med en omkostning på 600 kroner, og herudover kan du tillægge udgifter til benzin, slidtage m.v.

Et byggeprojekt kræver enormt meget tid og energi. Særligt den sidste del er væsentlig. Bruger du al din energi på at transportere byggematerialer, så har du ikke særlig meget energi tilbage til selve byggeriet. Tænk dig derfor grundigt om, for selvom fragt og levering koster penge, kan det være penge godt givet ud.

Levering fra det lokale byggemarked

Ofte tilbyder det lokale byggemarked gratis levering, hvis du handler for mere end et bestemt beløb. Det er typisk omkring et par tusind kroner, men kan naturligvis svinge fra sted til sted. Det er lækkert, men typisk kan de kun tilbyde dette, fordi de allerede har en god fortjeneste på det, du skal have leveret. Du risikerer altså at betale for meget for dine byggematerialer, men bliver så kompenseret en smule gennem fragten. Husk derfor altid at regne på de samlede omkostninger inklusiv levering, når du køber byggematerialer.

Levering fra webshop

Typisk bliver fragtprisen beregnet ud fra det, du har købt. Skal du kun have leveret én palle, bliver det dyrt, men prisen for at få leveret de efterfølgende paller er meget lavere, da omkostninger til transport og løn stort set er den samme om der transporteres 1 eller 6 paller ud til kunden. Planlæg dit indkøb, så du kan købe og få leveret mest muligt på en gang.

Levering til Sjælland, Jylland og Øer?

Du kan typiske beregne fragtomkostninger på webshoppen og dermed får den endelige pris med det samme. Der er normalt forskel på fragtpriserne, alt efter hvor i landet du skal have leveret dine fundablokke. Det skyldes blandt andet, at der er forskellige lagre og speditører, som varetager fragtopgaven, og prisen beregnes blandt andet ud fra, hvor tæt du bor på disse. Derfor er der forskel på at få fragtet byggematerialer til enten Sjælland eller Jylland. Der er normalt ekstra omkostninger til fragt, hvis der skal leveres til ikke-brofaste ø'er.

Tænk over, hvor de skal leveres hjemme hos dig

Inden fragtmanden kommer, er det en god ide at undersøge, hvilke muligheder der er for aflæsning. Har fragtmanden kran på bilen, eller bliver der aflæsset med palleløfter? Det optimale er, at få dine fundablokke leveret så tæt på det sted, hvor du skal bruge dem. Skal du opføre en ny bygning, kan du med fordel undersøge, om det er muligt at få leveret en palle fundablokke strategisk ved hver vægside, så du selv skal flytte dem mindst muligt.

Marker hvor du ønsker dine fundablokke leveret

Hvis du ikke kan være hjemme til at fortælle fragtmanden, hvor og hvordan du ønsker aflæsning, kan du med fordel købe nogle jordspyd, som du kan sætte i jorden på det sted, hvor der skal læses af. Du kan eksempelvis male dem røde i toppen, eller du kan printe og laminere et skilt og hæfte det på. Det er typisk muligt at aflevere en besked til fragtmanden, hvis du bestiller dine fundablokke fra en webshop.

Sørg for, at telefonen er tændt, og at du er i nærheden af den, når leveringsdagen oprinder. Fragtmanden kan finde på at ringe til dig (også fra hemmeligt nummer!) inden levering. Her er det en god ide igen at udpensle, hvordan og hvor du ønsker dine fundablokke leveret, så der ingen misforståelser er vedrørende denne del.

Find brugte fundablokke på nettet

Du kan kigge på sider som Den Blå Avis, Gul & Gratis samt i forskellige Facebook-grupper, hvis du ønsker at købe brugte fundablokke. De fejler normalt ikke noget, og er typisk i overskud efter afsluttede byggeprojekter. Skal du bruge et mindre antal, kan det godt betale sig at kigge diverse second hand-sider igennem. Du kan forsøge at forhandle levering med i prisen eller mod et mindre tillæg - det plejer de fleste at være villige til. Hvis du vælger at lede efter brugte fundablokke, så husk som tidligere beskrevet, at kalkulere dit eget tidsforbrug med som en omkostning. Det kan godt være, du kan spare lidt, men hvis du omvendt skal bruge flere timer på det, er den besparelse hurtigt væk igen.